Får jeg grøn strøm?

Din strøm bliver hverken mere eller mindre grøn, hvis du tilmelder dig hos Elbot. Det er en udbredt misforståelse, som nogle elselskaber desværre er med til at holde i live, at du kan få grøn strøm med en særlig elaftale.

Danmark producerer meget vedvarende energi, men det rækker endnu ikke til at dække vores behov. Derfor er vi nødt til at supplere produktionen med fossile brændstoffer som bl.a. kul og naturgas, hvis vi skal være sikre på, at der altid er nok strøm til alle.

Alt den strøm, som vi producerer og importerer, bliver blandet i vores fælles elnet, så der er ikke nogen i landet, som kan sørge for, at du kun får strøm fra vedvarende energikilder ud af stikkontakten derhjemme.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.