Mulighed for kun at vælge klimavenlig el

Planlagt

Kommentarer

1 kommentar

  • Support

    Hej Maria,

    Tak for dit gode opslag.

    Jeg har glædet mig til at se et opslag som dit, for der findes rigtig mange interessante muligheder på det området, og håber, at dit opslag får stemmer, så det kan implementeres.

    Der findes mange elprodukter på elmarkedet, der har et såkaldt klimavalg. Typisk betyder det, at man får indkøbt sin el fra danske vindmøller, og/eller at man donerer et beløb til vedvarende energi, så der bliver bygget mere.

    Her er det vigtig at slå fast, at om man tager et klimavalg eller ej, er ens el i stikkontakten uændret.

    Løsninger

    Jeg ser 2 mulige løsninger, hvor den ene er hurtig at få implementeret, og den anden lidt mere krævende, men nok den mest optimale.

    1. Klimavalg hos elselskaber

    Når Elbot skifter dit elselskab, sker der ud fra en række kriterier. Herunder hvilket elselskab du kommer fra, hvor du bor. og hvor højt et elforbrug du har.

    Her kan der sættes et yderligere kriterie på, at du ønsker, at Elbot vælger et elselskab med klimavalg.

    Som elmarkedet er nu, findes der mange tilbud, som er de billigste, det også har et klimavalg. Det vil derfor ikke påvirke elprisen eller din besparelse her og nu, men det scenarie vil nok opstå.

    Fordi at forretningsmodel hos Elbot er, at vores indtjening sker med udgangspunkt i din besparelse, kan et klimavalg skabe en konflikt på sigt, hvis det billigste elprodukt ikke er med et Klimavalg.

    Derfor vil min tilgang her være, at man startede med denne løsning, men arbejde hurtigt videre mod løsning 2:

    1. Klimavalg hos Elbot

    Elselskaber vil oftest købe certifikater tilsvarende dit elforbrug, der udstedes af vindmølle-ejere. Disse certifikater kan Elbot købe på lige vilkår som elselskaber og i princippet tilbyde den samme løsning.

    Prisen for dit antal certifikater, hvis du tilvalgte det, skulle så sendes videre til dig som kunde 1 til 1. Altså uden at Elbot har en decideret omsætning på certifikater (som elselskaber).

    Derfra kan man så udvide hvilke Klimavalg hos Elbot der tilbydes, så man kan støtte andre energiformer eller organisationer. Mulighederne her mange, og egentlig op til dig og andre elforbruger at bestemme.

    Det var mine tanker på området.

    Måske du vil knytte en kommentar til min, og fortælle om ovenstående kunne være en interessant start ift. dit ønske,

    Jeg har hvertfald givet dit opslag min stemme :)

    Dbh. Casper
    Stifter, Elbot.

    2
    Kommentarhandlinger Permalink

Log ind for at efterlade en kommentar.